Diplom i ledelse - diakoni og ledelse
Diakoni og ledelse – er en efteruddannelse på diplomniveau, som udbydes første gang med studiestart i februar 2012.
Diakoni er kirkens omsorg for medmennesket – og ikke mindst de svageste i vores samfund. Ledelse er at varetage den overordnede styring og retning for en organisation eller et projekt. Men det er i høj grad også at motivere og udvikle medarbejdere, kollegaer og frivillige gennem i et dynamisk samspil.
Denne uddannelse dykker ned i krydsfeltet mellem diakoni og ledelse og vil styrke faglighed
og professionalisme på begge områder, og ikke mindst udforske begrebet ”det diakonale lederskab”. Den afspejler et behov for en uddannelse, der respekterer medmenneskelighed og omsorg som vigtige værdier for medarbejdere og ledere i kirker samt kirkelige og/eller diakonale organisationer. Og hvor deltagerne samtidig får redskaber til at møde dagligdagens udfordringer professionelt og kompetent. Der vil derfor også gennem hele uddannelsen være stort fokus på praksis, og hvordan konkrete teorier og værktøjer kan styrke den enkeltes faglighed.
Uddannelsen er aktuel for dig, som har en ledelsesopgave med ansatte eller frivillige. Eller for dig som i dit arbejde med mennesker varetager større eller mindre ledelsesopgaver. Endelig er uddannelsen for alle, der vil dygtiggøre sig i ledelse og omsorgsarbejde med udgangspunkt i en medmenneskelig etik og et kristent menneskesyn.
Uddannelsen er treårig og består af 6 obligatoriske moduler, 3 valgfrie moduler samt et afgangsprojekt. Du kan tage uddannelsen i sin helhed, eller du kan tilmelde sig enkelte moduler.
Uddannelsen udbydes af Center for Diakoni og Ledelse i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi (KEA) og gennemføres under Lov om åben uddannelse.
Vi tror, der er brug for en uddannelse, der respekterer medmenneskelighed og omsorg som vigtige værdier for medarbejdere og ledere i kirkeligt regi. Og hvor deltagerne samtidig får redskaber til at møde dagligdagens udfordringer professionelt og kompetent.