... mennesker, mål og mening

Diakoni og sjælesorg

Diakoni er det græske ord for tjeneste og handler om at tage sig af andre mennesker og vise dem omsorg, fordi alle mennesker er værdifulde. 

At arbejde med mennesker er både givende og krævende. Til tider kan det være så krævende, at det er svært for os at være nærværende og vise omsorg, når der er brug for det.  Fordi vi mangler redskaber til at tage samtalen om de store og svære forhold i livet. Og fordi vi har brug for at afklare vores egne værdier og grænser i mødet med andre.

Diakonien giver et svar på, hvordan du – i dit arbejde med mennesker – kan møde dem med ligeværd og respekt. Og hvordan du gør det med udgangspunkt i, hvem du er, hvad du tror på, og hvad du står for.

Fra gamle dage har man kendt til diakonisser, som tog sig af de nødlidende. Udtrykket ”diakoni” bruges om kirkens arbejde med at tage sig af medmennesket – og ikke mindst de svageste i samfundet.  I dag er diakoni en opgave for professionelle og frivillige i en lang række organisationer og lokale sognekirker. 
 
Sjælesorg er omsorg for sjælen. Sjælesorg er samtalen der åbner, når livet strammer til og er svært. Og sjælesorg er en samtale om store spørgsmål i livet.:

Hvordan kommer jeg mig over tabet af den, jeg elskede? Hvordan tilgiver jeg den, der har svigtet mig? Hvad er meningen med det hele? Hvad skal jeg tro på?

Diakoni og sjælesorg hænger tæt sammen. Diakoni er at møde mennesker i svære livssituationer med respekt og omsorg. Her er samtalen det vigtigste redskab, uanset om det drejer sig om dagligdagens udfordringer eller store dilemmaer og kriser i livet. 

Bliv klogere på diakoni og sjælesorg gennem vores uddannelse diplom i ledelse – diakoni og ledelse >
Book et foredrag: Sjælesorg i mødet med det moderne menneske > 
 

Nyhed !
NGO-Lederuddannelsen - tilmeld dig nu
Læs mere >

   Workshop: At forene sig med sin familie.

Nyhed !
Diplom-uddannelse i Ledelse og Diakoni
Læs mere >

   Forsiden på folder om Center for Diakoni og Ledelses diplomuddannelse i ledelse

Nyhed !
Nordisk Sjælesorgssymposium.
Læs mere >

 

 

Copyright © 2011     Center for Diakoni og Ledelse    l     Kolonivej 19     l     4293 Dianalund     l     Telefon: +45 58 27 12 55     l     Fax: +45 58 27 10 50     l     diakoni@filadelfia.dk